Beskrivelse
Holy Bean espresso blend Tinsoldaten er sammensat af kaffe fra Brasilien og Indonesien.
Denne kaffe fra Brasilien er kendetegnet ved at være rund og fyldig i smagen med noter af nødder, tørret frugt og med en eftersmag af tørret kakao. Den kommer fra regionen Cerrado Mineiro og er dyrket 1000-1200 moh. Cerrado Mineiro er en stor region i staten Minais Gerais, som ligger i den sydøstlige del af Brasilien. Her produceres der i alt 5 mio kaffesække hvert år. Forarbejdningsmetoden er natural, hvilket giver kaffen krop og en sødmefuld karakter.
Den indonesiske kaffe kendetegnes ved at være en intens kaffe med lav syrlighed og noter af valnødder og krydderier. Den kommer fra den vestlige del af Sumatra og er dyrket 1200-1500 moh. Sumatra er blandt andet kendt for deres produktionssystemer, som sikrer en mangfoldig biodiversitet. Forarbejdningen er wet hulled, som giver en kraftig krop og krydrede smagsnoter. Til dette blend bidrager kaffen med intensitet.
Tinsoldat espresso blend fra Brasilien og Indonesien er sammensat for at opnå dybde og intensitet.
Hos Holy Bean kun 100% naturlige råvarer
De tror på håndværket og arbejder hver dag for at forfine det. Alle deres kaffer er ristede af certificerede rister Sine Klejs Gren og sammen med jer deler hun passionen for kaffe og lysten til at gå på opdagelse i kaffens komplekse univers.
Kaffebønnerne til dette blend er af kvaliteten premium. Premium er en forholdsvis høj kvalitet, når vi snakker kaffe. Den ligger over almindelige standard som vi kender fra supermarkeder og under speciality som vi kender fra kaffebarer.
Denne espresso blend er ristet på Holy Beans lille hyggelige mikroristeri på Vestfyn. Et sted med højt til loftet og hjertet på rette sted.