Vores økologisk ekstra jomfruolivenolie laves af sorterne Blanqueta, Picual og Alfafarenca – alle dyrket som økologisk landbrug. Disse sorter er grundstammen i de hundredårige olivenlunde og sammenholdt med familievirksomhedens nænsomme og stolte fremstillingsproces bliver det til et helt unikt produkt.
Læs mere om sorterne her:
Blanqueta – smagsnoter: grøn mandel, artiskok, valnød
Alfafarenca – smagsnoter: mandel, banan, grøn tomat
Picual – smagsnoter: figen, mandel, banan, æble
Verdecho – blød og mild smag, der gør den perfekt til stegning
Prisvindere – økologisk ekstra jomfru olivenolie fra Alicante
Det starter i olivenlunden
En dyb viden om oliventræer og deres agronomiske miljø samt den daglige pleje af markerne er afgørende.
Filosofien om at drive bæredygtige olivenlunde kræver en stor investering i fagfolk, analyse, forskning og daglige anstrengelser. Alligevel er familien i stand til at opretholde en fair prispolitik over for slutforbrugeren ved at drive en effektiv og stram forretning. Teamet af højtuddannede og effektive fagfolk gør alt, hvad de kan for at få den fineste ekstra jomfru olivenolie, der tilbydes
Dedikation fra høst til afsendelse
Processen fra oliventræet til den endelige forsendelse af olivenolien foregår med allerstørste omhyggelighed og blik for alle detaljer og vigtigheden af kun at acceptere det absolut bedste. Opsamlingen af oliven foregår altid på det optimale tidspunkt, når modningen er helt som den skal være. Efter ekstraktionen, som skal foregå på kortest mulig tid for at bevare så stor en del af de sundhedsfremmende egenskaber som muligt, opbevares olien i rustfrie ståltanke i mørke og ro ved konstante og milde temperaturer.
Kvalitet i hver en detalje
Olivenmøllen har den allerbedste kvalitetsteknologi og et komplet sporbarhedssystem kan lokalisere hver liter olivenolie, som fremstilles. En evig igangværende kvalitetskontrol af temperaturer, modenhed mm. er vigtige for at opnå ekstra jomfru olivenolier med den helt rigtige smag.